Mangler du en DJ til dit Bryllup?

At vælge den rette DJ til bryllup handler om langt mere end musik. Det handler om tryghed, timing, erfaring og evnen til at læse rummet – fra de første gæster ankommer, til dansegulvet er fyldt, og festen topper sent på natten.

DJ til bryllup – professionel musik, tryghed og fest til jeres store dag

At vælge den rette DJ til bryllup handler om langt mere end musik. Det handler om tryghed, timing, erfaring og evnen til at læse rummet – fra de første gæster ankommer, til dansegulvet er fyldt, og festen topper sent på natten.

Hos JTIME arbejder vi hver dag med netop dét: at skabe bryllupsfester, der føles naturlige, personlige og fulde af liv.
Vi ved, hvor vigtig dagen er, og vi ved, at der ikke er plads til tilfældigheder.


Hvem står bag JTIME?

Bag JTIME står vi – Julius og Thais. Vi er 27 og 34 år gamle og har tilsammen mere end 20 års erfaring med DJ-arbejde, events og fester på alle niveauer.


Thais startede sin DJ-karriere allerede i ungdomsklubben tilbage i året 2006. Det udviklede sig hurtigt til mange års mobildiskotek-jobs – lige fra 16-års fødselsdage, skolefester og senere til firmaarrangementer af både små og store kalibre. Karrieren kulminerede i Jomfru Ane Gade, hvor Thais fik en andenplads i Danish DJ Battle i 2012 og 2013. Senere er han vendt retur til mobildiskotek branchen og fokusere primært på bryllupsjobs og firmaarrangementer. Thais yndlingsmusik er musik der er godt komponeret, han er meget velfunderet rent teknisk indenfor musikkens kunst. Som genre, afhænger det af situationen, men alt fra hands-up og techno til pop. Han er en “gammel ræv” og kan begå sig i det meste.


Julius’ rejse begyndte som 14-årig på natklubben Café Saltlageret (Zurf Bar) i Jomfru Ane Gade – ejet af Henrik Foget Jensen, Lars Grey Juel og Carsten Juhl (Zwei Grosse-koncernen). Her blev interessen for faget vakt, og utallige timer bag DJ-pulten førte til mange års erfaring som både natklub-DJ og mobil DJ.

I dag har Julius valgt at fokusere fuldt ud på private fester og virksomhedsevents, fordi det personlige nærvær, stemningen og sjælen i disse arrangementer betyder mere end nattelivets faste rammer.
Julius yndlingsmusik er “feel-good”, generelt noget der gør en glad, og det afspejler rigtigt meget hans DJ stil. Han har svært ved at stå stille og ikke selv være en del af festen, når han spiller musik. Han har en forkærlighed for House og Disco.

Julius havde sit første mobildiskoteks job, som 16-årige til en byfest på Hjarbæk Kro. Her mødte over 150 mennesker op, hvilket han ikke havde turde håbe på. Festen var stor, og til tider “så meget ude af kontrol” for ham, at han ikke vidste, hvilket stykke musik han skulle spille næste gang. Festen forsatte dog og ekstra tid blev booket, og det gav ham for alvor blod på tanden – lige siden har han lavet mobildiskoteks jobs.

Hvorfor vælge en professionel bryllups DJ?

Et bryllup har et helt særligt flow. Der er taler, indslag, serveringer, traditioner og forventninger – og alt skal gå op i en højere enhed. Det kræver erfaring.

Som professionel bryllups DJ sørger vi for:

  • At musikken understøtter dagen – ikke forstyrrer den
  • At der er styr på timing, overgange og stemning
  • At udstyret altid spiller – og har ekstra udstyr
  • At I kan slappe af og nyde jeres dag

Vi konkurrerer ikke på at være billigst – vi konkurrerer på at være tryggest.

Musik og teknik – når der ikke må være overraskelser

Vi tester altid alt udstyr inden festen og får udskiftet eventuelt defekt udstyr på dagen. Vores standard udstyrs setup til bryllupper består typisk af:

  • 2 bundkasser (subwoofere – spiller lave toner, som bas)
  • 2 topkasser (satelitter – spiller, mellem og høje toner, som sang og klaver)
  • Lys til dansegulvet og stemningslys rundt i lokalet

Derudover kan vi supplere med røgmaskine, diskokugle (spejlkugle med tilhørende lys), ekstra effekter eller ekstra højttalere til flere rum – fx under middagen, så taler kan høres klart (også af morfar på bagerste række). Herudover har vi erfaring med tilkobling af eksempelvis live percussionist (trommeslager) eller saxofonist, til samspil med DJ eller som standalone.

Vi er altid i dialog med venue i god tid inden brylluppet for at sikre korrekt strøm, placering og det rette setup. På dagen skal der ikke være spørgsmål – kun løsninger.

Hvad koster en DJ til bryllup?

Prisen for en bryllups DJ ligger typisk mellem 6.500 kr. og 15.000 kr., baseret på vores erfaring – der er flere ting der spiller ind i så bredt et prisspænd.

Prisen afhænger blandt andet af:

  • Varigheden (skal DJ spille dinnermusik, eller kun afvikle selve festen?)
  • Teknisk setup (hvor meget lyd og lys kræves der, er der livemusiker på?)
  • Ekstra udstyr eller effekter (Tilvalg, som konfetti, CO2, gnist fontæner, større lys show, laser, røgmaskiner mv.)
  • Ønsker om live-elementer (Livemusikere koster typisk lidt mere)

Nogle vælger fx saxofonist eller percussionist sammen med DJ – enten til receptionen eller festen. Andre ønsker ekstra højttalere, natklub-stemning med røg og lys, eller en selfie-maskine. Mulighederne er mange, og det påvirker prisen.

Bryllups-flowet – fra middag til brudevals og fest

Et traditionelt bryllup følger ofte et velkendt flow, og det kender vi indgående, her kan du læse om, hvordan et typisk bryllup forløber sig.

Typisk vil man være klar til brudevals omkring kl. 23:30. På dette tidspunkt er:

  • Alle indslag afviklet
  • Middagen afsluttet
  • Desserten afsluttet
  • Kaffe og Baileys serveret
  • Baren er åbnet

Brudevalsen skal traditionelt set danses inden klokken slår 24/00 – og det er et helt særligt øjeblik. Her har vi selvfølgeligt altid den klassiske brudevals klar, men den kan selvfølgeligt også danses i øvetempo med videre. Det aftaler man typisk på forhånd, så der ikke kommer nogle tempo overraskelser på dagen. Her efter brudevalsen sørger vi for, at overgangen fra brudevals til fest sker naturligt og energisk, så dansegulvet fortsat er fyldt helt op, og festen virkelig tager fart.

Vi samarbejder tæt med brudepar, toastmaster og venue, så alle ved, hvad der skal ske – og hvornår. Ingen overraskelser. Det er vores erfaring, at et tæt samarbejde og en effektiv tidsplan er med til at skabe en virkelig god stemning.

FAQ – ofte stillede spørgsmål om DJ til bryllup


Jo før jo bedre – gerne 9–12 måneder før brylluppet, især i højsæsonen. Vi oplevere ofte ekstremt mange forespørgsler på datoer, som er lette at huske (for manden i forholdet – eller måske bare ligger godt i munden), det kan være datoer som “06-06-2026”

Ja. Vi planlægger altid musikken sammen med jer og tager højde for både ønsker og gæster. Vi tilpasser dog også vores musikvalg i løbet af aften, og tager også gerne imod ønsker. I skal huske, at i kun har den ene fest – så sig endelig til, hvis i føler noget kan blive bedre.

Ja. Vi medbringer altid ekstra udstyr og tester alt på forhånd.

Nej – vi spiller bredt og tilpasser musikken løbende efter stemningen.

Du kan også godt ønske et specielt tema i løbet af aften. Det kan være, at du har et ønske om, at der skal være afterski tema kl 01:30, så tager vi 30-60 minutter med alle de største afterski hits fra eksempelvis Østrig eller Frankrig, efter aftale med jer.

Det kan også være, disco tema (med udlevering af disco hjelme og flower power), natklub tema (med uddeling af shotsrør og knæklys). Mulighederne er uendelige når du booker en DJ til dit bryllup.

Ja – det er en naturlig del af vores arbejde. Vi foretrækker at samarbejde med toastmaster på dagen.

På den måde mindsker vi vores kontakt til jer, så I er i stand til at blot nyde dagen. Vi planlægger ofte indslagenes forløb og festens forløb i tæt samarbejde med toastmasteren.

Hvis i også har booket DJ til at spille dinnermusik, vil det også være naturligt, at han assistere toastmasteren med tidsplanen og eventuelt hjælper med afholdelse af taler (det kan være hjælp til mikrofon, råbe folk tilbage på deres stole i forbindelse med indslag eller lign) –  det kan også være afspilning af musik til indslag med sang eller andet.

Det fede ved at have DJ med under spisningen, er den assistance man får til alt det, som er beskrevet i afsnitte om samarbejde med toastmasteren.

Men som DJ, får man også en fornemmelse for, hvem folk er, hvad der måske kan trække den enkelte på dansegulvet. Det kan også ske, at der er en stemningssang, som lige passer ind midt under middagen, så bliver der mulighed for at gribe de små sekvenser, der kan gøre det endnu sjovere eller mere følelsesladet.

Men alt det gør vi selvfølgeligt kun i samarbejde med jer. Så det er efter aftale – vi skal jo sikre os, at festen er på jeres præmisser og at vi ikke overtager noget, som ikke er tiltænkt. Det er jeres drøm, som vi skal hjælpe med at opfylde.

Den eneste ulempe, der kan være ved at vælge at DJ også skal spille under middagen er, at det er rigtigt mange timer at være på. 8 timers DJ arbejde, kan være trættende, og DJ’en vil typisk være mest oplagt i de første 4-6 timer. Vi er dog selvfølgeligt trænede i det vi har præsteret at gøre det mange gange, og vi kan sagtens mønstre 8 timer – det lærte vi tidligt i vores karriere, som DJ på café, natklub og bar – vi kan med andre ord, sagtens spille os “varme”.

Kontakt os – også hvis du bare har brug for sparring

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Vi hjælper gerne med sparring, anbefalinger – og hvis vi er booket på jeres dato, hjælper vi også gerne med at finde en kollega i branchen, som vi kan stå inde for.

Når I er klar til at tage næste skridt, kan I læse mere om vores løsninger her:

FÅ ET TILBUD